Væskebehandling ved diarré og opkastning
Ved voldsom diarré og opkastning kan man hurtigt miste en betydelig mængde vand og salte, således kroppen kommer i alvorlig underskud. Specielt børn og gamle mennesker er særligt udsatte. Det er vigtigt af forebygge væske- og saltunderskud.
Forebyggelse ved diarré og opkastninger:
Det tab af vand og salte man lider i forbindelse med kraftig diarré og/eller opkastning er vigtigt at erstatte med en drik med det rette forhold mellem vand, salt og sukker (rehydreringsvæske). Man kan på apoteket købe et pulver (Revolyt) som blandes op med vand, men man kan også selv lave en billig drik, som blandes på følgende måde:
Til 1 liter kogt afkølet vand tilsættes:
2 strøgne spiseskefulde sukker eller honning
(honning er bedst, dog ikke til spædbørn)
1/4 teskefuld køkkensalt
1/4 teskefuld bagepulver
For at forbedre smagen kan evt. tilsættes appelsinjuice, citron eller sukkerfri saft.
For børn gælder:
For hver vandtynd diarré skal barnet drikke 10ml/kg.
fx: Barn på 25 kg: 10 x 25 = 250 ml væske.
For hver opkastning skal barnet drikke 5 ml/kg.
fx: Barn på 25 kg: 5 x 25 = 125 ml væske.
Eksempel:
Rehydrering af børn peroralt : Vælg en sukkersalt blanding, evt. køb det på apoteket. 50 mg/kg over 4 timer, gives hvert 5. minut , feks. 10 ml hvert 5.minut til et barn på 10 kg. Dvs. ca. 1 ml/kg hvert 5.minut.
Derudover må man spise, hvad man har lyst til, også mælk er tilladt. Kartofler, ris, pasta brød er godt. Undgå stærkt sukkerholdige drikke som cola, anden sodavand, juice, sportsdrik osv. Evt. kan de fortyndes med halvdelen vand.
Så selv om dit barn kaster op, skal det drikke alligevel. Væsken tåles godt, og kvalmen aftager hurtigt.
Hvis du er i tvivl, så spørg lægen til råds