Hormonspiral

Der findes to slags spiraler, hormonspiralen Mirena/Kyleena/Jaydess og kobberspiral. De virker alle som prævention. Spiralen lægges lige efter din menstruation.

Hormonspiral

Hormon spiral kan anvendes af næsten alle kvinder også:

· Kvinder med kraftige blødninger, hvor spiralen også er en behandling.

· Kvinder med forhøjet blodtryk og kvinder der tidligere har haft blodpropper.

· Unge og kvinder der ikke har født eller lige har født. Den har ingen indflydelse på amning.

· Kvinder med cyklisk hovedpine.

· Kvinder med endometriose

· Kvinder med blodmangel.

Virkning af hormonspiralen:

Hormonspiralen afgiver dagligt en lille mængde levonorgestrel, som er et gestagen. Hormonet mindsker slimhinden i livmoderen, men ikke den normale hormoncyklus. Hormonspiralen giver ikke vægtstigning på over 500 gram i talrige undersøgelser. Spiralen påvirker ikke kolesteroltallet. Der er 3 typer hormonspiral – Mirena, Kyleena og Jaydess. Jaydess bruges mest til unge piger eller til kvinder efter overgangsalderen, den afgiver mindre mængde hormon end Mirena og Kyleena. Mirena og Kyleena kan ligge i 5 år og Jaydess i 3 år.

Fordele ved hormonspiralen:

Hormonspiralen nedsætter menstruationssmerter og blødningen drastisk. Varigheden af menstruationerne forkortes til få dage. 20-40% ophører helt med at have menstruation inden for det første år. Spiralen beskytter også mod underlivsbetændelse.

Ulemper ved hormonspiralen:

Der kan være pletblødninger i 3-6 måneder i indkøringsfasen. Enkelte kan have øget uren hud, humørsvingninger og brystspænding i starten, men det forsvinder som regel efter nogle måneder.

Oplægning af spiral:

Spiralen lægges lige efter menstruation eller efter din 8-ugers undersøgelse. Du kan med fordel tage 2 pamol og 400 mg Ipren ca. 1 time før. Du får lavet en gynækologisk undersøgelse før oplægningen. Snorene på spiralen afklippes med en længde på 2 cm. I dagene efter kan der være menstruationslignende smerter. Du tilbydes kontrol efter 3 mdr.

Kan jeg selv tjekke om den er på plads:

Du kan med en finger mærke de to tråde der hænger et stykke ned i skeden. Kan du ikke mærke trådene og kan din læge ikke se trådene, bør du have udført en ultralydsscanning af gynækologen.

Du bør kontakte lægen:

· Ved mistanke om at spiralen er udstødt eller ikke sidder korrekt.

· Ved mistanke om graviditet.

· Ved feber, smerter og ildelugtende udflåd.

· Ved pludselige ændringer i dit blødningsmønster.

· Ved bivirkninger der ikke ophører.

HUSK at hente hormonspiralen på apoteket inden du kommer i klinikken.

Kobberspiral

Kobberspiralen er en sikker prævention. Det ses ofte øget blødningsmængde og måske tiltagende menstruationssmerter.

Oplægning af spiral

Inden spiral oplægningen, kan du med fordel tage 2 Panodil og 400 mg Ipren ca. 1 time før. Du får laver en gynækologisk undersøgelse. Herefter oplægges spiralen i livmoderhulen, og snorene på spiralen afklippes med en længde på 2-3 . I dagene efter kan der være menstruationslignende smerter. Du anbefales kontrol af spiralen efter 3 mdr.

Er der risiko ved oplægning af spiral

I meget sjældne tilfælde kan man få infektion, der nødvendiggør at spiralen igen må fjernes. Ekstremt sjældent kan en spiral gennembore livmoderen til bughulen, hvis man tidligere er blevet opereret i underlivet.

Kan jeg selv tjekke, at spiralen er på plads

Du kan med en finger mærke de to tråde der hænger et stykke ned i skeden. Kan du ikke mærke trådende og kan din læge ikke se trådene, bør du have udført en ultralydsscanning af gynækologen.

Du bør kontakte lægen

1. Ved mistanke om at spiralen er udstødt eller ikke sidder korrekt.

2. Ved mistanke om graviditet.

3. Ved feber, smerter og ildelugtende udflåd.

4. Ved pludselige ændringer i dit blødningsmønster.

5. Ved bivirkninger der ikke ophører.

Klinikkens åbningstider

Telefontid:
Læge: kl. 8.00 – 8.45
Sygeplejerske: Man., tirs., og torsdag kl. 10.20 – 11.00
Sekretær:
Mandag kl. 8.45 – 14.00
Tirsdag kl. 8.45 – 14.00
Onsdag kl. 8.45 – 11.30
Torsdag kl. 8.45 – 14.00
Fredag kl. 8.45 – 11.30

Åbningstider:
Mandag kl. 8.00 – 15.30
Tirsdag kl. 8.00 – 18.00
Onsdag kl. 8.00 – 15.30
Torsdag kl. 8.00 – 15.30
Fredag kl. 8.00 – 12.00

Fremmøde i klinikken er KUN efter forudgående aftale.

Kontakt klinikken

Lægerne Worning, Trier og Lett


Solrødcenter 70
2680 Solrød Strand
Tlf. 56 14 06 88

Ved akut opstået sygdom, henvendelse kun efter telefonisk aftale.
Vi har IKKE åben konsultation.

Har du luftvejssymptomer, ondt i halsen, bilhulerne eller er du forkølet beder vi om en kvik-test for corona inden vurdering i klinikken.

Husk Mundbind.

Husk 5 dages svar på mail og medicinbestilling